Overfladekemisk atomsfære-kammer

- Hvordan er Mars kommet til at se ud som den gør i dag?
- Havde den engang oceaner?

For at svare på sådanne spørgsmål må man forstå de kemiske processer, der har formet overfladen, som den er i dag.


Atmosfære-kammer med restgas-analysatoren
I et trykkammer kan man skabe forhold med stærk ultraviolet stråling som fra solen, lav temperatur og tynd atmosfære. Forholdene hjælper med at beskrive, hvilken betydning sådanne forhold har haft på Mars over de sidste milliarder år, og hvordan disse forhold kunne have skabt den støvede, golde og kraftigt oxiderende overflade, Mars har i dag.

Eksperimenter hvor man studerer overfladeoxidation og vandtransport gennem overfladen bliver udført i et kammer, hvor de primære egenskaber og instrumenter er en Xe-Hg lampe med special optik, et køleanlæg med gennemstrømning af flydende kvælstof og en restgas-analysator.